Den hemmelige brevkasse

Jeg logger sjældent på Facebook via en computer, eller omvendt, jeg logger aldrig på fra andre steder end en app. Når man logger på via www.facebook.com, så kan man under sine beskeder se at der er et sted hvor der på min profil står "others". Der kan folk man ikke er venner med, efterlade en besked.

 Forleden var jeg inde og se om en mor fra min søns børnehave havde efterladt en besked så jeg at det havde hun ikke, men at en anden havde.........- i 2012!

                         

 

Det er da meget sødt. Først synes jeg det var en smule creepy, men altså det er jo ikke naboen, manden bor formentlig på den anden side af jorden. Så tager det som et kompliment. Vi har dog ikke lige gotten to know eachother more ;0)  

 Synes det er meget hyggeligt med en hemmelig postkasse. Bare en kende fjollet at man ikke kan komme ind på den via sin app. 

     

Dialog med barn i trodsalderen #1

Idag har vi været til fødselsdag hos Marius bedste ven. Lad os bare kalde ham Mcqueen. 4 års fødselsdag, det blev holdt ude i gården hvor de bor, hurra for december sol. Mcqueen og Marius har været bedste venner siden vuggestuen. Og i en lang periode var de konsekvent altid i totterne på hinanden, altså virkelig, som i at slå/tæve med knytnæve. Det gik ligesom over, de voksede fra det. 

 Men Idag var vi så til fødselsdag, helt simpel på den fede måde. Det er den første rigtige børnefødselsdag vi har været til efter han er blevet bevidst om konceptet. Til samtlige gaver Mcqueen åbnede udbrød Marius med desperation i stemmen at sådan én havde han ikke, og den ville han også ha, inkl. Den gave vi havde købt. Efter gaveåbning var der så skattejagt, og humøret var højt og alle var glade. Et par timer senere begynder småkonflikterne så, og gang, på gang, på gang forklare jeg Marius at man ikke skal slå, og HVIS nogle andre slår ham først skal han sige det til en voksen. Det eskalere så og Marius rykker Mqueen rigtig hårdt i håret, og jeg bliver vred på ham fordi han bliver så hidsig og ikke vil slippe, så jeg bærer Marius væk, og vi sætter os hen på en sten. Jeg prøver igen for 817 gang indenfor 1 time at forklare man ikke skal slå bla bla bla, midt i en sætning om respekt udbryder drengen: Moar, du har lort på din sko! jeg kigger naturligvis ned på min sko, og kan konstatere at det er helt rigtigt skomedlort.dk. Nå men vi var alligevel også på vej hjem. Vågen baby, der snart er sulten, dreng der er overkåd efter en dejlig førstebørnefødselsdagever, og en sko vitterligt indsmurt i lort. We call it the day. 

 

Husk nu

At den tid der er gået kommer aldrig igen! Idag er det 6 måneder siden min lille skønling kom til verden, og hvor elsker jeg bare at være mor til 2.

Så vær dog lige stille

var min tanke da jeg satte mig i sofaen hertil aften. Vi fik gode venner på besøg til overnatning 1 enkelt nat fra fredag. De tog hjem sent igår aftes.

 I fredags tog børnene og jeg med toget ind til hovedbanen, for derefter at møde dem i Tivoli. Marius var ovenud lykkelig for at vi skulle i Tivoli, så der var højt humør på den rigtig fede måde. Det er først i år han sådan rigtig er begyndt at prøve forlystelser, og må nok sige at han egentlig er meget nem at have med rundt. Han er heldigvis ikke til de helt vilde, og forstår godt at han, ved nogle af dem må vente til han bliver lidt stører.
Det var så hyggeligt , og vejret var lækkert, det begyndte først at blive køligt, da mørket kom frem. Sidst jeg var i Tivoli omkring jul var i 2011, og faktisk med selv samme vennepar.
 Vi nåede lidt af det hele uden at der var for mange mennesker, og inden det blev for sent, og sent nok til at det blev mørkt.

Kongen fandt sine forældre på vej hjem, som er på besøg andetsteds, men som skulle spise aftensmad  hos os. Jeg havde forberedt lasagne dagen i forvejen, så det vildeste der skulle laves var salat, og stole der stod i kælderen. Rart med en stressfri fredag.

Lørdag dasede vi bare. Vi kunne lige klare at bevæge os en tur i Fields, solle lidt, handle lidt aftensmad, og så hjem og dase videre, ihvertfald dasning til dem der kunne være i sofaen. Gæsterne kørte hjem efter aftensmaden.

Hvis der er noget Kongen og jeg åbenbart kan, ja så er det heldigvis at lave børn der sover længe. Vi vågnede på bedste søndagsmanér ved 08:30 tiden.... Uuuhhhmmmmm stille. Duften af kaffe, ristet brød og lyden af tegnefilm (høre nogle gange ind under hygge her, for så er sønnen optaget)

Svigerforældrene kom igen forbi, og sammen spiste vi en sen frokost herhjemme ala Dronning Ida style. De blev den halve dag og hyggede med ungerne, og så måtte de videre i dagens tekst.

Fik puttet Marius lidt tidligt, og Martha røg i seng 2 minutter i 1864 slutningen, herefter var der varm kakao med flødeskum og stængerne oppe i sofaen. <3

-håber i også har haft en god weekend.