Dialog med barn i trodsalderen #1

Idag har vi været til fødselsdag hos Marius bedste ven. Lad os bare kalde ham Mcqueen. 4 års fødselsdag, det blev holdt ude i gården hvor de bor, hurra for december sol. Mcqueen og Marius har været bedste venner siden vuggestuen. Og i en lang periode var de konsekvent altid i totterne på hinanden, altså virkelig, som i at slå/tæve med knytnæve. Det gik ligesom over, de voksede fra det. 

 Men Idag var vi så til fødselsdag, helt simpel på den fede måde. Det er den første rigtige børnefødselsdag vi har været til efter han er blevet bevidst om konceptet. Til samtlige gaver Mcqueen åbnede udbrød Marius med desperation i stemmen at sådan én havde han ikke, og den ville han også ha, inkl. Den gave vi havde købt. Efter gaveåbning var der så skattejagt, og humøret var højt og alle var glade. Et par timer senere begynder småkonflikterne så, og gang, på gang, på gang forklare jeg Marius at man ikke skal slå, og HVIS nogle andre slår ham først skal han sige det til en voksen. Det eskalere så og Marius rykker Mqueen rigtig hårdt i håret, og jeg bliver vred på ham fordi han bliver så hidsig og ikke vil slippe, så jeg bærer Marius væk, og vi sætter os hen på en sten. Jeg prøver igen for 817 gang indenfor 1 time at forklare man ikke skal slå bla bla bla, midt i en sætning om respekt udbryder drengen: Moar, du har lort på din sko! jeg kigger naturligvis ned på min sko, og kan konstatere at det er helt rigtigt skomedlort.dk. Nå men vi var alligevel også på vej hjem. Vågen baby, der snart er sulten, dreng der er overkåd efter en dejlig førstebørnefødselsdagever, og en sko vitterligt indsmurt i lort. We call it the day.